Drejeforløb begynder

man. 24 jun. 2024 Kl. 11.00
Forsalg 1520,-

Kunne du tænke dig at dreje din egen keramik på en elektrisk drejeskive? Så har du nu muligheden for at fordybe dig i keramikken i 3 dage.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage i workshoppen. Undervisningen vil være helt fra bunden, så du behøver ikke at have prøvet det før. Vi underviser i hvordan leret æltes, centreres og håndteres hele vejen fra våd klump, til cylinder, kop, eller måske en lille skål. Efterfølgende er der mulighed for videre bearbejdning, hvor du kan sætte hank på og dekorere dit emne.
 

Undervejs tilpasses undervisningen efter hvilket niveau I hver især er på. Det vil sige har man kendskab til ler og til drejning, vil man også blive udfordret og der vil være mulighed for at udvikle sine teknikker. Måske vil du gerne lære at dreje 8 ens kopper, dreje en tekande eller en stor vase.


Vi håber du vil få blod på tanden og få lyst til at dreje mere efterfølgende. 

Alle jeres emner skal brændes af 2 omgange. I vil derfor ikke kunne få emnerne med hjem efter de 3 dage. Når værkstedet åbner efter sommerferien i august, vil det være nødvendigt at komme og glasere sine emner.


På kurset er der 2 instruktører og maks. 10 deltagere. Værkstedet er lukket for almindelig brug. Så der er ro til drejning.

Om mandagen er der en værkstedsintro for alle der ikke kender værkstedet. Introen er nødvendig for at kunne benytte værkstedet efterfølgende.

Prisen for et kursus er 1500 kr. + gebyr. Prisen er inkl. 10 kg ler og brænding.

*Ler herudover afregnes efter værkstedets normale priser. (25 kr. for 1 kg stentøjsler)

 

Kurset er fra kl. 11 til 15, hvor de sidste 30 min er til oprydning.

Mandag d. 24 til onsdag d. 26