Kulturmaskinen præsenterer
Julegalla 2022

fre. 16 dec. 2022 Kl. 20.00
Forsalg 200,-

Til december afholdes Kulturmaskinens traditionelle julegallashow endnu engang, på Magasinet, hvor strålende artister og afviklere vil overøse publikum med fantastisk underholdning i alle afskygninger og piske en særdeles eventyrlig julestemning op. En perlerække af lokalt forankrede kunstnere vil bidrage til det store, underholdende velgørenhedsshow kvit og frit i den gode sags tjeneste.

Da Julegalla er et velgørenhedsshow, er der ingen fribilletter, men køber du dine billetter før 1. december, får du dem til 200 kr. pr. stk. Julegalla foregår fredag d. 16. december 2022 kl. 20.00.

Der er både kendinge fra tidligere år, som er med til at holde  traditionen i hævd, og nye kræfter, der vil være med til at skabe nye traditioner. I alt står mere end 60 artister klar til at sørge for, at der er underholdning for enhver smag fra både Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense og Elite Teaters Musicals til den legendariske fynske duo Lasse og Mathilde samt KORET ROOTS. Så der er lagt i kakkelovnen til en både hyggelig og storslået Julegalla på Magasinet.

Synes du ikke, du helt har ramt toppen af julestemning endnu, så er Kulturmaskinens Julegalla lige, hvad du har brug for! Der er ikke helt garanti for en hvid jul, hvis du kommer til Julegalla - men næsten!

Pengene doneres i år til Center For Seksuelt Misbrugte.