Fri entre|Åbningstider: tirsdag-søndag kl. 11-17
Fernisering d. 20/10 kl. 17-19.
I uge 43 og 44 udstiller CPH Art Space, Annette Bøge Huulvej, Branka Pivas Onofri og ULYS.
Annette Bøge Huulvej
I denne soloudstilling viser grafiker og billedkunstner Annette Bøge Huulvej grafik, maleri og enkelte skulpturer. Udstillingens værker er på den ene eller anden måde inspireret af fugle og andre flyvende væsner. Annette Bøge Huulvej har i år taget skridtet til at blive selvstændig kunstner med eget firma og CVR. Udstillingens titel afspejler derfor også følelsen af at blive ”Fri som fuglen” som nybagt selvstændig. ”Jeg elsker dybtrykkets langsommelige proces. Tålmodigt at ridse i metallets plade eller asfaltlakkens bløde flade, streg for streg. Spændingen, når jeg skal trykke første prøvetryk og se hvilket resultat, der dukker op. Så skal der arbejdes videre, ridses dybere, ætses, måske pudses og slibes lidt. Jeg ved godt at jeg ikke bestemmer alt i denne proces. Mine zink- og kobberplader er ofte gamle og brugte, udsatte for vejr og vind. Så naturen sætter også sine aftryk. Men det er nok netop det jeg kan lide. Materialerne er medbestemmende og værkerne bliver til i samarbejde mellem dem og mig i en fælles proces.”

Branka Pivas Onofri

ULYS
Missionens fælles tema er fremtidens hverdagsliv i rummet. Kunstnerne undersøger, hvordan relationer, genstande, omgivelser og fællesskaber forandres, når mennesket flytter sin hverdag langt fra Jorden. Med afsæt i deres egne kunstneriske praksisser skaber de billeder af et hverdagsliv ombord på et rumskib – et sted, hvor afstand, isolation og nye omgivelser forskyder det velkendte og gør plads til andre måder at leve, sanse og være sammen på.
Missionen synliggør Odense som mere end en by med stærke teknologiske kompetencer. Den viser en by, hvor kunst og teknologi mødes og udfordrer forestillingerne om menneskets fremtid. Rumskibet bliver et kunstnerisk laboratorium, hvor nysgerrighed, eksperimenter og tværfaglige møder gør det muligt at undersøge, hvordan et hverdagsliv tager form uden for Jorden – og hvad det gør ved vores forestilling om, hvad et menneskeliv er.
