Om Hollufgård

Om Hollufgård

Hollufgård er et kunstnerisk arbejds- og udviklingsmiljø i Odense, hvor kunstneriske processer får tid og rum til at udvikle sig.

Hollufgård Værksteder for Kunst og Kunsthåndværk ligger midt i naturen og tæt på byen. Her skabes der rammer for research, fordybelse, eksperimenter, læring, ophold og samarbejder.

Kunstnerisk arbejde kan tage mange former: fra skrivning, materialeforsøg og værkudvikling til samtaler, performance og stedsspecifik research. Fælles er, at der er plads til både koncentreret arbejde og møder med andre mennesker, praksisser og fagligheder.

På Hollufgård kan kunstnere og kunsthåndværkere booke arbejds- og opholdsrum for kortere eller længere perioder.

Rummene kan benyttes af både enkeltpersoner og grupper.

Følg Hollufgård
Følg med i kunstneriske processer, ophold, projekter og aktiviteter på Instagram og Facebook.