Word Festival

Word Festival

Word Festival er en non-profit kulturfestival i Odense, der hvert år samler nogle af de mest markante stemmer inden for kultur, viden og samfund. Festivalen hylder ord i alle deres former gennem foredrag, samtaler, oplæsninger og debatter, og giver publikum mulighed for at fordybe sig i både aktuelle og tidløse temaer.

Festivalen blev afviklet første gang i 2024 med over 11.000 dagsgæster og voksede året efter til mere end 12.700. Den har på kort tid etableret sig som en af landets væsentlige kulturelle begivenheder, hvor internationale og nationale personligheder møder et nysgerrigt og engageret publikum.

Med op mod 150 events fordelt på en lang række af byens kulturscener skaber Word Festival et unikt rum for dialog, eftertanke og inspiration midt i vinteren. Næste udgave finder sted fra den 30. januar til 1. februar 2026. Køb partoutbillet og få adgang til alle events her.

Temaet for Word Festival 2025 var tid – et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Næste gang finder Word Festival sted fredag den 30. januar, lørdag den 31. januar og søndag den 1. februar Temaet for Word Festival 2026 er Tro, Håb & Kærlighed

Se mere på wordfestival.dk

Billeder af Michael Kjaergaard og Jonas Hansen