Batikfarve / Tie Dye

fre. 28 jun. 2024 Kl. 13.00
Forsalg 85,-

Kom og vær med til store farvedag i Farvergården.

Vi skal lege med batik /tie dye (to ord for det samme), vikle med snore, stramme med elastikker, binde kugler til små lommer, folde stof rundt om klodser osv.
Mulighederne er mange. Og det er helt magisk at se, når stoffet har været i farve og man pakker det ud og ser resultatet.

Vi sætter 4 forskellige farvebaljer op med hver sin farve.

Medbring 2 emner du vil have farvet, f.eks. en t-shirt og en skjorte, eller hvad du lige kunne tænke dig at få farvet. Materialet skal være bomuld eller silke.

Kom og leg og oplev batikfarvens magiske verden.

Vi har forklæder, men det er en god idé at have tøj på, der kan tåle at få farve på sig.

Workshoppen varer 3 timer - og prisen er inkl. al farvemateriale, men eksklusiv tøj.