Fyns VinterRevy Forpremiere

tor. 14 jan. 2027 Kl. 20.00
Forsalg 425,-
Køb billet

FYNS VINTERREVY er en kæmpe succes, og den 15. januar 2027 går tæppet for 2. sæson af hele Fyns anmelderroste vinterrevy med et sandt STJERNE hold!

Januar 2026 præsenterede Rottefælde Revyen og Odense Sommerrevy fynboerne for et helt nyt tiltag - nemlig FYNS VINTERREVY. Revyen blev en kæmpe succes, fik 5 flotte stjerner, og publikum har allerede inden billetsalgsstart, forudbestilt 25% af billetterne til de planlagte 8 forestillinger på Magasinet.

Samarbejdet opstod som et ønske om en fælles legeplads mellem Lars Arvad og Michelle Arvad (Odense Sommerrevy) og Mikkel Schrøder og Christine Astrid (Rottefælde Revyen), og de gode revy-venner har ikke fortrudt et eneste sekund. Sæson 2026 med Leif Maibom,
Christine Astrid, Lars Arvad og Mikkel Schrøder på scenen blev lige præcis dét de gode venner havde håbet: Et godt grin i mørket, og masser af glade publikummer i salen.

Stjernespækket revyhold står klar!

Fyns Vinterrevy bliver igen en fed musikalsk, folkelig og klassisk vinterrevy med nogle af Danmarks mest erfarne revystjerner. For ud over Christine Astrid, Lars Arvad og Mikkel Schrøder står to af dansk revys absolutte revy-topnavne på scenen - nemlig: Lone Rødbroe og Silas Holst.

Det er med andre ord et vanvittigt stærkt revyhold der i januar 2027 omdanner Magasinet til Fyns Vinterrevy, og serverer grin i vintermørket. Revyens anmelderroste trio med kapelmester Rasmus Friis i spidsen, er igen garanti for den musikalske fest, og sammen med de fem skuespillere præsenteres en vinterrevy der med garanti vil få lattermusklerne aktiveret på januars mørke vinteraftener, og indtil videre, er der planlagt otte forestillinger på Magasinet i Odense, hvor der hver aften er plads til 500 glade revygæster.
Fyns Vinterrevy kan opleves fra den 14. januar (forpremiere) til den 24. januar 2027 på Magasinet i Odense.

Billetter kan købes på: www.fynsvinterrevy.dk
Priser alle dage fra kr. 395,- inkl. gebyr
Billetkontoret kan kontaktes på mail: kontakt@fynsvinterrevy.dk

For yderligere information, kontakt venligst: Mikkel Schrøder (Tlf. 2085 8477 / mikkel@detrevy.dk) eller Lars Arvad (Tlf. 2177 0837 / lars@odensesommerrevy.dk)

Fakta om FYNS VINTERREVY 2027
 Premiere: 15. januar 2027
 Forpremiere: 14. januar 2027
 Spilleperiode: 14. januar ? 24. januar 2027
(Hver torsdag, fredag, lørdag og søndag i perioden)
 Spillested: Magasinet, Odense
 Medvirkende: Lone Rødbroe, Silas Holst, Christine Astrid, Lars Arvad og Mikkel Schrøder
 Instruktør: Christine Astrid
 Front End Manager: Michelle Arvad

Profiler på holdet:

Silas Holst
Revyskuespiller, producent, sanger, danser, foredragsholder, filmskaber - listen er lang og multitalentet Silas Holst er her, der, og alle vegne - og nu også i Fyns Vinterrevy 2027. Silas må nok betegnes som Danmarks største mandlige musicalstjerne med anmelderroste hovedroller i bl.a. Grease, Dirty Dancing, Moulin Rouge og ikke mindst Kinky Boots, der gav ham en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle. Men på revy-scenen er Silas Holst også et ganske velbeskrevet blad. Silas har bl.a. spillet med i Cirkus Revyen, Rottefælde Revyen og årets Aarhus Revy, så komik og timing mestrer hele Danmarks Silas også. Det er nok heller ingen hemmelighed, at Silas er en eminent danser, der har vundet "Vild Med Dans" hele 3 gange, men nu er turen altså kommet til det fynske publikum, og vi glæder os til at få besøg af Silas Holst.

Lone Rødbroe
Komiker, skuespiller og sanger. Lone Rødbroe er i sin tid uddannet i dramaturgi ved Århus Universitet. I 1995 havde Lone sin professionelle debut på Pejsegården sammen med Østjysk Musikforsyning feat. Jesper Klein og Tom McEwan, og har siden medvirket i et utal af revyer, bl.a. Aarhus Revyen, Sønderborg Sommerrevy, Hjørring Revyen, og Odense Sommerrevy. Lone har i mange år været fast tilknyttet Vendsyssel Teater, hvilket i 2022 indbragte hende en Reumert for rollen som Julies amme i "Romeo og Julie", og senest har Lone vundet "Årets Dirch" - revy branchens fornemme hovedpris ved Revyernes Revy. På TV og film kender man Lone fra roller i "Ulven kommer", "Overleverne", "Borgen", "Meter i sekundet", "Kysset", "Ehrengard Forførelsens kunst" og senest "Sygeplejeskolen". Lone på Fyn er godt - det ved vi - og vi glæder os til at Lone gæster Fyns Vinterrevy 2027.

Christine Astrid
Christine Astrid skuespiller, koreograf og instruktør, driver til daglig sammen med sin mand Mikkel Schrøder, Rottefælde Revyen og Aarhus Revyen, og så er hun en af Danmarks skarpeste impro-skuespillere. Hun blev uddannet som musicalperformer fra Det Danske Musical Akademi i Fredericia i 2008 og har siden stået på scenen i utallige musicals og revyer. Hun har været fast bestanddel af "Pejseshow" på Pejsegården og har også medvirket i bl.a. "Schou Tour", "Ganløse Revyen", "Esbjerg Revyen", "Kerteminderevyen" og naturligvis "Rottefælde Revyen" og "Aarhus Revyen". Af musicals kan nævnes "Midt om natten", "Mamma Mia!", "Grease", "She Loves You" og senest "Saturday Night Fever" i hovedrollen som Annette.

Lars Arvad
Lars Arvad er skuespiller og revydirektør. Han blev uddannet i 2006 fra skuespillerskolen ved Aarhus teater og har siden haft småroller i både TV, Film og teateret. Det blev dog revyen der blev omdrejningspunktet for Lars, der til dagligt driver Odense Sommerrevy sammen med sin
hustru Michelle Arvad. Lars kalder sig selv kulturentrepenør og har ud over Odense Sommerrevy også travlt med andre revyopgaver, blandt andet skal han de kommende 3 år være kunstnerisk leder af Pejserevyen på Pejsegården i Brædstrup. OG som om det ikke skulle være revy nok, er han også formand for brancheforeningen Revy Danmark.

Mikkel Schrøder
Mikkel Schrøder er skuespiller, entertainer, TV-vært og revystjerne, og driver til daglig sammen med sin hustru Christine Astrid, Rottefælde Revyen og Aarhus Revyen. Mikkel Schrøder begyndte sin karriere som trommeslager og senere som B&U-vært på DR1, hvor det blev til over 250 TV-programmer. Han har skrevet TV-satire, produceret og medvirket i alt fra revyer ti comedyshows og medvirker jævnligt som skuespiller og TV-vært, ikke mindst på de efterhånden klassiske juleshows "Sound Of Christmas" med makkeren Annette Heick. Ved siden af revyer og rollen som direktør, turnerer han landet rundt med sine egne anmelderroste musikalske onemanshows.

Fakta om Rottefælde Revyen
Rottefælde Revyen der spiller i Rottefælden midt i Caroline Amalie Lunden i Svendborg, er Danmarks ældste sommerrevy med 141 år på de skrå brædder. Revyen drives og ejes af Christine Astrid og Mikkel Schrøder, som i 2021 overtog Rottefælde Revyen i Svendborg. Rottefælde Revyen vandt i 2024 titlen som "Årets Revy" og har hvert år 10-15 tusinde gæster fra hele Danmark - dog primært fra Fyn. Spilleperiode: 2. juni - 15. august 2026.

Fakta om Odense Sommerrevy
Odense Sommerrevy blev skabt i 2016, hvor Michelle og Lars Arvad tog et stort spring fra at have lavet Odense Vinterrevy i 7 år, til at slå Danmarks største revytelt op på Engen i Fruens Bøge i Odense. Med sin unikke placering i de smukke omgivelser midt i landet, voksede revyen sig hurtigt til at blive en af landet største og mest succesrige revyer. Allerede i 2018, kun to år efter den blev skabt, blev Odense Sommerrevy kåret til Årets Revy ved Charlies Revygalla i Cirkusbygningen. Omkring 20.000 gæster besøger hvert år teltet på Engen.
Odense Sommerrevy spiller i 2026 fra 8. maj - 18. juni.