Kulturmaskinen præsenterer
KRYSTER / ASTAA / AKACIA

fre. 31 maj 2024 Kl. 20.00Forsalg 60
Forsalg 60,-

Kom og oplev de tre kunstnere KRYSTER, ASTAA og AKACIA på Frølageret i Odense!
De tre artister inviterer til en aften fyldt med ny dansk musik! Koncerterne tager jer med igennem en bred vifte af stemninger i popmusikkens forunderlige verden. Se frem til alt fra stille følelsesladede ballader til spændende elektroniske produktioner og ikke mindst numre I kommer til at gå med i hovedet de næste par dage.
Glæd jer til en fed aften med tre lækre koncerter!
Læs mere om kunstnerne nedenfor:

Entré 60kr.
Billetter kan købes i døren, eller i forsalg på mobilepay. Send 60kr til mobilepay box: 5711CT og oplys dit telefonnummer i døren. Pengene går ubeskåret til artisterne.
Dørene åbner kl. 19:00 og koncerten starter kl. 20:00

 

KRYSTER:
Kryster er en vaskeægte Odenseansk musiker og sangskriver, som på sine korte 19 år har samlet nok tanker og følelser sammen, til at kunne dele ud af.
Kryster er ikke bare en sangskriver, men en fortæller af livets poetiske rejse. Hendes sange er som personlige breve, der rammer hjertet og efterlader en varig forbindelse mellem lytteren og musikken. Hun skaber et rum, hvor vi alle, på en alle anden måde, kan spejle os i hendes ord og melodier. Velkommen til Krysters enestående musikalske verden.

 

ASTAA:
ASTAAs musik kombinerer soulet pop med elektroniske produktioner. Sangene dykker ned i følelser omkring destruktive forhold, dagdrømmeri og følelsen af ikke at kunne følge med sine egne tanker. Det uudsigelige får form og udtryk i hendes musikalske univers, uanset om de vækkes af virkelige hændelser, bøger eller mennesker man møder. ASTAA udgav sin debut single Feel it all i efteråret 2023, som hun selv har skrevet, produceret og mixet.

 

AKACIA:
Gennem medrivende melodier og relaterbare tekster formidler AKACIA hverdagens intense op- og nedture i et eksplosivt og unikt lydunivers! Med fokus på den gode melodi dyrker det Odenseanske band det moderne lydunivers og producerer moderne popmusik med historien og teksten i centrum!

D. 29. marts er de fire venner fra Odense aktuelle med deres anden single "Never". Bandet beskriver selv singlens budskab som "Vores fortolkning af den følelse man har når ens projekter og drømme virker uoverskuelige, og arbejdet overskygger sejrene." Singlen vil blive spillet live på Frølageret!

AKACIA har været igennem mange faser og konstellationer, før de udgav deres debut single "Will it Break" i efteråret 2023. Det blev starten på et nyt kapitel i deres fælles rejse som AKACIA. Singleudgivelsen blev markeret med en koncert på et fyldt spillested hos Record Pusher i hjembyen Odense, og bandet er nu mere end klar til at drage ud og spille en række koncerter rundt i Danmark.