Uge 10 fredag d. 6/3 2026 kl. 10.00 til 13.00
Har du lyst til at lære eller blive endnu dygtigere til at lave keramik med pladeteknik?
Så kom på min workshop med tre timers fordybelse i pladeteknikken.
Pladeteknik er en teknik, hvor man udruller plader af ler, som herefter skæres til, formes og sammensættes til forskellige emner. På workshoppen får I undervisning i teknikkerne og hjælp til at lave jeres egne valgfrie emner. Teknikken er alsidig og giver bl.a. mulighed for at lave geometriske former, enkle stringente udtryk eller spændende organiske former.
På workshoppen vil der maks. være otte deltagere og den henvender sig både til nye og øvede indenfor pladeteknik.
Pris: 335 kr. inkl. en udrullet lerplade, 1. kg ler og brænding af jeres emner.
Bemærk! Det kræver, at du allerede har intro til værkstedet for at deltage i denne workshop.
Vi stiller forklæder til rådighed, men almindelig praktisk tøj er en god idé.
Underviser: Cecilie Nedergaard Haurum
Obs. Det er ikke muligt at få penge retur ved udeblivelse og sygdom.