The Boy That Got Away

tor. 27 nov. 2025 Kl. 20.00
Forsalg fra 120,-

The Boy That Got Away præsenterer: En aften med rockmusik, livshistorier og fællesskab

I efteråret 2025 inviterer The Boy That Got Away, i samarbejde med udvalgte spillesteder, dig med på en helt særlig rejse gennem liv, lyd og nærvær. Med titlen 'Stille før Storm' samles alt det, der har formet bandet - smerten, håbet, sammenholdet og musikken ? i ét unikt arrangement, der rammer både hjertet og trommehinden.

Du kan naturligvis vælge kun at deltage i koncerten, men programmet består af tre dele:

 

1. Foredrag og samtale
Aftenen begynder med et råt og ærligt indblik i bandets liv bag scenen. Forsanger Tim Alvin Boström fortæller om sin vej fra en barndom med vold og psykisk sygdom til et liv som frontfigur i et af landets mest kompromisløse rockbands. Foredraget åbner døren til det personlige rum, hvor livskriser og sejre flettes sammen med musikken, og publikum får mulighed for at stille spørgsmål og deltage i samtalen.

2. Fællesskab og mad
Efter det personlige foredrag skrues der op for nærværet. Publikum inviteres til fællesspisning, snak og fællesskab. En mulighed for at lade ordene lande, møde bandet i en uformel setting - og lade nye relationer spire over et måltid.

3. Koncert
Når mørket falder på, går The Boy That Got Away på scenen med både gamle klassikere og numre fra deres nye album. En intens koncertoplevelse, hvor musikken spejler dagens temaer om mod, smerte, håb og forandring.

 

Koncert + talk: 100,- + gebyr
Koncert + talk + fællesspisning: 200,- + gebyr

 

Mere end bare musik

I over 15 år har The Boy That Got Away givet publikum stærke koncertoplevelser både herhjemme og i udlandet - bl.a. som support for AC/DC, Rival Sons og Dizzy Mizz Lizzy. Med Stille før Storm går bandet skridtet videre: Fra scenen og ind i samtalen. Fra rockshow til menneskemøde.

 

Stille før Storm! er en hyldest til fællesskab og forandring