Hvor mange kan være på Magasinet?
- Ved siddearrangementer har Magasinet en kapacitet på 500 personer – heraf 350 i salen og 150 på balkonen.
- Ved ståarrangementer er den samlede kapacitet 800 personer, hvoraf 150 er faste siddepladser på balkonen.
Hvordan fungerer garderoben?
- Magasinet har obligatorisk betalingsgarderobe.
- Prisen er 25 kr. pr. enhed.
- Af sikkerhedsmæssige årsager skal store tasker og jakker i garderoben.
Hvor kan jeg parkere?
Er der aldersbegrænsning på arrangementerne?
- Der er som udgangspunkt ingen aldersgrænse til arrangementer på Magasinet.
- Børn og unge under 12 år anbefales at være i følgeskab med en voksen.
- Man skal være fyldt 18 år for at købe og indtage alkohol på området.
- Vi forbeholder os dog retten til at afvise adgang, hvis vi vurderer, at det er uansvarligt for mindreårige at deltage.
Er der en bar?
- Magasinet har en bar, hvor du kan købe drikkevarer og snacks før arrangementet, i en eventuel pause og efter arrangementets afslutning. Ved ståkoncerter er baren åben under hele arrangementet.
- Du skal være 18+ for at købe eller indtage alkohol.
- Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller mad/snacks.
Er der mulighed for handicappladser?
- Kontakt arrangøren eller billetudbyderen, hvis du har brug for en særlig plads eller har spørgsmål til adgangsforhold.
- For Kulturmaskinens egne produktioner skal ledsagerbilletter bookes på forhånd via kulturmaskinen@odense.dk.
Hvad må ikke medbringes?
- Euforiserende stoffer af enhver art
- Våben af enhver art samt genstande, der kan anvendes som våben eller kasteskyts
- Peberspray
- Spraydåser med gas samt ætsende eller farvende substanser
- Barnevogne, cykler og lignende
- Større tasker, rygsække og kufferter
- Alle former for flasker, bægre, krus og dåser
- Fyrværkeri, lysraketter, romerlys og andre pyrotekniske genstande
- Konfettirør og creperuller med konfetti
- Mekanisk drevne støjinstrumenter, fx kompressorhorn
- Mad og drikkevarer, herunder alkohol af enhver art
- Dyr
- Laserpenne
- Genstande eller effekter såsom tøj, bannere eller lignende med racistiske, politiske, kriminelle eller på anden måde utryghedsskabende budskaber
- Professionelt fotoudstyr
Må man tage billeder?
- Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder med mobiltelefon, medmindre arrangøren har fastsat andre regler.
- Brug af blitz og professionelt kameraudstyr er ikke tilladt.
- Vi opfordrer til, at du nyder showet og lader telefonen blive i lommen.
Hvornår åbner dørene?
- Dørene til Magasinet åbner 60 minutter før arrangementsstart.
Hvordan fungerer billetkøb?
- Billetter købes via den officielle billetudbyder, som fremgår af eventet og Magasinets hjemmeside.
- Vi anbefaler, at du altid køber billetter gennem autoriserede salgssteder.
- Billetter kan vises digitalt eller printes – stregkoden skal være tydelig ved indgangen. Skru gerne op for lysstyrken på din skærm.
Glemte sager?
- Har du glemt noget efter et arrangement, kan du kontakte Kulturmaskinen på kulturmaskinen@odense.dk for at høre, om dine ejendele er blevet fundet.
Må man ryge på Magasinet?
- Rygning er kun tilladt i udendørs rygeområder. Rygning indendørs er ikke tilladt.
Må man snakke under arrangementerne?
- Vi opfordrer alle gæster til at vise hensyn til både kunstner og publikum. Undgå højlydt samtale under koncerten, så alle får den bedst mulige oplevelse.
Må man selv medbringe mad og drikke?
- Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer.