Går du rundt med en strikker gemt i maven, så er denne begynder?workshop et godt sted at starte.
På workshoppen lærer du det helt grundlæggende i strikning. Vi arbejder med opstart og øver retmasker og vrangmasker i et roligt tempo, tilpasset dit niveau. Der er god tid til at øve sig og stille spørgsmål undervejs.
Workshoppen har fokus på det basale håndværk og på at give dig en tryg og overskuelig start på strikning, så du føler dig klædt på til at fortsætte på egen hånd.
Du kan selv vælge, om du vil medbringe garn og strikkepinde eller låne af os. Fordelen ved at medbringe dit eget er, at du nemt kan fortsætte på dit strik derhjemme efter workshoppen.
Workshoppen er for dig, der er ny i strik eller har brug for at få genopfrisket det grundlæggende.
Workshoppen varer 2 timer.
Prisen er inkl. kaffe og te.