På denne workshop får du mulighed for at fordybe dig i bogbinding fra start til slut. Du arbejder med hele processen og skaber en bog, der kun findes i ét eksemplar.
Du trykker selv stoffet til bogens omslag, syr siderne sammen og binder bogen med klassiske bogbindingsteknikker. Forestil dig at sidde med dit eget mønster på stoffet og samle siderne til en færdig bog, som er helt din egen. Workshoppen har et roligt tempo og giver plads til både fordybelse, læring og det gode håndværk.
Praktisk info
Workshoppen varer 6 timer. Medbring gerne madpakke. Vi holder en frokostpause, hvor limen kan tørre, og hvor der også er tid til at få lidt energi.