Drømmer du om at blive dygtig til at dreje ler? Så har du nu mulighed for at dykke ned i den gamle formgivnings teknik.
Kurset er for næsten alle, det eneste du skal kunne for at deltage i workshoppen, er at centrere en klump ler på 500 gram.
Vi skal i løbet af de 2 dage forsøge at dreje kopper efter et bestemt mål, for at lære at dreje ens kopper eller skåle.
Der vil desuden være mulighed for at lære at dreje sværere ting, som tallerkner eller høje vaser.
Hvis du ikke allerede kender værkstedet, vil du også få den obligatoriske værkstedsintro så du efter sommerferien kan fortsætte med at bruge værkstedet.
Bemærk! Der vil være en del efterbearbejdelse af jeres emner, da de skal brændes inden de kan glaseres. I skal derfor komme igen efter sommerferien og glasere.
Mødegange: tirsdag d. 1. juli kl. 10.00 til 14.00 og onsdag d. 2. juli kl. 10.00 til 13.00. Der vil være en kort pause omkring kl. 12.00.
På kurset er der 2 undervisere og maks. 10 deltagere, så der vil være god mulighed for vejledning og plads til fordybelse.
Pris: 700 kr. Der er 2 kg ler med i prisen, men brænding er eksklusiv. Leret koster 25 kr. for 1 kg. Brændingspriser er afhængige af størrelse, en kop koster omkring 20 kr. at få brændt.
Lange negle kan være besværlige når du arbejder med ler, det en fordel at de er klippet.
Vi stiller forklæder til rådighed, men almindelig praktisk tøj er en god idé.
Obs. Det er ikke muligt at få penge retur ved udeblivelse og sygdom.