Emil de Waal og Gustaf Ljunggren

fre. 05 sep. 2025 Kl. 20.00
Forsalg fra 50,-

Kulturmaskinen og Skalleværket præsenterer: Emil de Waal og Gustaf Ljunggren!

'Deres musik bringer os sammen.' 'De skaber små zoner af nysgerrighed og generøsitet' Sådan skriver Rune Lykkeberg - chefredaktør på Dagbladet Information - i sine liner notes til albummet 'Mikroklima' (2025), det fjerde album fra duoen Gustaf Ljunggren/ Emil de Waal. 

Emil og Gustaf har spillet sammen i over 25 år, som duo siden 2018 og er konstant i færd med nye musikalske eventyr. Den musik, de skaber sammen, er på samme tid afslappende og engagerende, med masser af plads til lytterens fantasi. 

To musikere, to temperamenter, to energier mødes og kompletterer hinanden. 

Igennem deres mangeårige virke sammen, har Gustaf Ljunggren og Emil de Waal udviklet et fintfølende musiksprog, som de villigt og ydmygt deler med utallige gæstemusikere de har inviteret gennem årene - sangere, instrumentalister, kor, digtere, dansere, unge og gamle. 

Emil og Gustaf spiller deres musik på jazzklubber og koncertsale, på højskoler, gallerier, barer og kirker i Danmark og internationalt.

Koncerten foregår i Skalleværket i Klintebjerg. Medlemmer af Foreningen Udvikling Klintebjerg kan købe en billet til 40-kr. (+10,- gebyr) Du kan blive medlem her: https://www.skallevaerket.dk/bliv-medlem