Torsdagskoncerterne er tilbage!
Denne aften kan du opleve Erik Apollo og Kryd!
Erik Apollo:
Den odenseanske sanger og sangskriver Erik Apollo har allerede sat solide fodspor på den danske musikscene som frontmand i TÅRN, som han siden 2016 har udgivet tre fuldlængde albums og to EP'er med. Med sange som 'Læber Lyser Rødt', 'Solskin Over Tage' og 'Den Som Alting Drejer Om', har han bidraget med uopslidelige sange og melodier. I 2024 debuterede han med sin debut-EP 'P.t.' under eget navn - en EP, der blandt andet fik 5 stjerner i GAFFA.
Nu er Erik aktuel med 'Udsigt Til Dig' og 'Perleblå', to singler som allerede er blevet afspillet flittigt på P6 beat og P4. Erik Apollos debutalbum udkommer i efteråret 2025. Eriks tekster tager ofte udgangspunkt i dilemmafyldte og til tider syrede situationer, som 'hovedpersonen' skal håndtere.
Live optræder Erik med et stærkt lokalt setup, hvori man finder medlemmer fra bl.a. Patina, Fräulein og det unge sangtalent, Anna Stæhr.
Med support-shows for Barselona, flere koncerter i eget navn og 5 stjerner fra SPOT 2024 (BOTM) sidste år, er der meget mere end aktuelle singleudgivelser i vente I år.
Kryd:
KRYD er catchy pop melodier pakket ind i store vokalharmonier og masser af selvtillid og attitude. Måske kender du kæmpehittet: 'Ikke Nogens Mere', eller 'Skriv det på min gravsten' - eller måske kender du Kryd fra DR?s ungdomsserie BIRDS, hvor bandets single 'Flyvende' blev brugt som titelmelodi. De musikalske referencepunkter er artister som Molly Sanden, Haim, Taylor Swift, Shit & Chanel og Holly Humberstone.
KRYD har været support-act for artister som Dayyani og Blæst og har efterhånden spillet masser af egne koncerter på både festivaler og spillesteder.
KRYD er Anne Sofie, Signe, Maria og Viktoria - i et band, der sammen synger og spiller danske pop-sange. Bandet slår et slag for anti-individualisme og er ikke i tvivl om, at de er stærkere sammen end hver for sig:
'Vi drømmer om at inspirere andre til at arbejde mere sammen og få hinanden til at shine.'
Torsdagskoncerter præsenteres af Kulturmaskinen i samarbejde med Studenterhus Odense og Café Biografen med støtte fra Albani.