Dyk ned i den rolige rytme af håndsyning og skab smukke, funktionelle opbevaringsæsker med den japanske teknik Pedari. I denne workshop arbejder vi i hånden og fokuserer på fordybelse og det sanselige i processen, perfekt til dig, der elsker det langsomme håndarbejde.
Du lærer at sy fine æsker, der både pynter og er praktiske, oplagte som personlige gaver eller til opbevaring af dine egne små skatte. Alle materialer er inkluderet, men du er også velkommen til at medbringe dit eget bomuldsstof, hvis du ønsker et personligt præg.
Praktisk info:
Kom og nyd en kreativ stund i hyggelige rammer, og gå hjem med din egen unikke æske!
Workshoppen varer 3 timer. Undervejs serveres kaffe og te.