Lær en simpel patchworkteknik, hvor du quilter dit materiale samtidig med, at du syr dine stofrester sammen. Teknikken er enkel at lære, men meget virkningsfuld og giver et virkelig fedt udtryk. Den er særligt genial til at bruge selv de helt små stofrester og passer perfekt ind i en bæredygtig tilgang til tekstil.
Teknikken er velegnet til både begyndere og dig, der gerne vil arbejde mere frit og legende med patchwork.
Der er mulighed for at sy dit quiltede materiale sammen til en lille pung, men dette er helt valgfrit. Du kan også vælge udelukkende at fokusere på teknikken og fordybe dig i selve quiltningen. Det, du laver på workshoppen, kan du senere bruge til et helt andet projekt en anden dag.
Workshoppen varer 3 timer.
Prisen er inkl. pladevat, lynlås og stofrester, men du er også velkommen til at medbringe dit eget materiale. Kaffe og te er inkluderet.
Medbring eventuelt egen aftensmad.