Skab din egen unikke t-shirt med tryk

tor. 03 jul. 2025 Kl. 16.00
Forsalg 235,-

Vi bruger den til jeans, under habitjakken, til at sove i. T-shirten er uundværlig.

I denne workshop får du en unik mulighed for at skabe din helt egen t-shirt fra bunden. Du vil lære at klippe og sy en enkel model med korte, ¾ eller lange ærmer, og samtidig vil du få indblik i teknikkerne for tekstilprint. 

Det er en sjælden chance for at kombinere syarbejde med tekstilprint og skabe noget helt personligt.

Du behøver ikke at have syerfaring for at deltage i workshoppen - vi hjælper dig gennem hele processen, så du kan gå hjem med en t-shirt, der er både unik og håndlavet af dig selv.

Hvad du kan forvente:

  • Intro til at overføre fotos på bomuldsstof med vores tekstilprinter.
  • Trin-for-trin vejledning i at klippe og sy en t-shirt.
  • Mulighed for at arbejde med dit eget design og skabe en personlig t-shirt.

Praktisk information:

  • Workshoppen varer 4 timer.
  • Medbring 1 m. strækstof / jersey og et digitalt foto, som du gerne vil arbejde videre med. Du kan enten have det med på mobilen, medbringe det på et USB-stik, eller sende det på mail inden. Send til mail: mehla@odense.dk.
  • Prisen er inkl. tryk, tråd og brug af værkstedet og maskiner.
  • Der vil blive serveret kaffe, te og noget sødt under workshoppen.

Kom og vær med til en kreativ og lærerig dag, hvor du får mulighed for at skabe din egen unikke t-shirt med et personligt tryk!