Resonator - officiel åbning med koret ROOTS

tor. 07 nov. 2024 Kl. 16.30
Gratis

Den officielle åbning af Resonator 2024! 

Kom og drik et glas te eller øl med os og få musikalske smagsprøver fra hele verden med Roots koret!

 

Med det odenseanske kor ROOTS kommer du nemlig på en rundrejse til forskellige lande, for sangerne elsker at udforske klange og rytmer fra sangtraditioner fra hele verden.

Korets repertoire spænder vidt inden for rootsmusikken, og det er ikke usædvanligt at høre 10 forskellige sprog i løbet af en koncert med ROOTS.

Rejs med en tur til Norden, hvor der synges viser og polskaer. Kom med til Balkan og lyt til de skarpe, vibrerende dissonanser. Eller hvad med en tur til lidt varmere himmelstrøg - f.eks. Brasilien eller Tanzania=

Koret ledes af Lene Høst, som ofte selv arrangerer sangene. Lene er musiker og komponist, og hun vandt prisen som Årets Rootskomponist ved DMA Roots i 2023.

Arrangementet er del af Resonator Festival 2024, der præsenterer roots-koncerter på spillestederne i Odense. Vi opfordrer dig til at købe en partout- eller dagsbillet, så du kan få det hele med! Find den på resonator.dk.